Trykkeri / Print

Tryktest af stokastisk raster

Da flere kunder har forespurgt på stokastisk raster, tester vi nu igen et par systemer.
Kort fortalt, så har de stokastiske rastre (FM-, Cristal-, Taffeta-raster) ikke de symmetriske ”punkter”, som elliptiske rastre (AM-raster) har, men indeholder tilfældige størrelser, former og placeringer, som så har den egenskab, at de ikke skaber moiré-mønstre i f.eks. mønstret stof og stof-vævning. Og så er rasteret meget svært at få øje på, i forhold til de elliptiske punkter, dvs. stokastisk raster er meget tæt på en foto-kvalitet ... Men stokastiske rastertyper har det problem, at de ikke er gode på tone-flader. Dvs. de jævne, ens-artede farveflader og farveforløb, som egentligt burde stå rolige, oftest bliver urolige og “mudrede”, alt efter papirkvaliteterne. Men selv på de roligste papirkvaliteter, bliver farverne melerede at kigge på. - Det resulterer så oftest også i, at hvis man har billeder med meget skarpe linjer, kontraster og store flader, så virker de uskarpe og en smule slørede for det opmærksomme øje.
- Men stokastisk raster er et super valg til tryk af møbel- og tøj-kataloger, som ofte har meget fine mønstre og vævninger, som kan kollidere med de elliptiske raster-mønstre, hvis deres mønstre sammenfalder med raster-mønstret.

Samtidig tester vi også en HD-raster ...
HD-raster (Sublima-, CoRes-raster) er egentligt det samme som elliptisk AM-raster, men har den matematiske evne, at kunne presse væsentlig flere punkter ind i samme felt, og kan opbløde de skarpe pixels og pixel-kanter der er i et digitalfoto. Derved bliver billedkvaliteten skarpere og finere at kigge på, og rastrene bliver så små, at de som f.eks. stokastisk raster, er meget svære at få øje på, sådan at billederne bliver helt fotografiske. I de lyseste ender på farverne, f.eks. i udfaseenderne på et farveforløb og skygger, går de fine elliptiske raster-mønstre over i et mere tilfældigt farvemønster, sådan at rasterne ikke kommer til at synes som små hakker, eller sådan at forløbet ikke får et for øjet pludselig fald/kant. - Men da HD-raster stadig er en symmetrisk raster, så har den stadig den ulempe, at dens raster-mønstre kan sammenfalde med f.eks. stof-mønstre. D.v.s. der stadig er en risiko for moiré, og ofte bliver farverne mørkere, så det kræver at man inksaver, også kaldet ink-optimize, eller evt. ligger en dybere trykkurve på tryksagen, dvs. ændrer i kundens farve-blandinger.

Hvad skal man så vælge ..?
Begge rastertyper er perfekte, og har hver deres evner og ulemper i forhold til den “normale” elliptiske rastertype, og er ikke så ømfindige i forhold papirkvaliteterne ... - Men de har ikke helt det samme farverum, som den “normale” og grovere AM-raster vi bruger idag. Dvs. de ikke kan gengive så mange Pantone-farver og er ikke så gode til f.eks. farveprøve-kort e.lign., som hvis vi vælger den korrekte rasterpunkt-størrelse som anbefales af papirleverandørerne i forhold til deres forskellige papir-kvaliteter.
De to rastertyper kræver også at grafikeren er mere opmærksom på sin reprobehandling, for ofte kræver billederne endnu mere kontrast og lys i mellemtonerne ... hvis ikke vi skal “farve-optimere” tryksagen.

Men det skal ikke være en hemmelighed, at det var langt nemmere for os, bare at udvælge den ene eller anden af de to raster-typer, for så skulle vi ikke være så præcise i forhold til kundens papirvalg. Så var valget bare, om der skulle en større eller mindre trykkurve på en tryksag, alt efter hvor mørke en kundes billeder er.