Prepress / DtP

I nedenstående finder du informationer fra vores DTP- og Prepress afdeling

eKatalog til nettet

Når du får lavet en tryksag hos os, kan du samtidig få konverteret din PDF-fil til et online eKatalog, så dine kunder kan bladre virtuelt i tryksagen på hjemmesiden og zoome ind i en forholdsvis skarp kvalitet.

Programmet skaber en flot effekt, når man med et klik bladrer videre til næste side.

Den elektroniske udgave til nettet er et oplagt supplement til magasiner, tilbudsaviser og kataloger.

Vi kan tilbyde plads til eKataloget på vores linkserver, så du bare skal lægge et link på din hjemmeside. Eller du kan vælge at have filen liggende på din egen server.

Hurtig korrektur på nettet

Den store fordel for kunderne er, at de kan se en korrektur få minutter efter de har lagt en PDF-fil op. I mellemtiden har sagen været igennem vores RIP-system, så korrekturen er en tro kopi af det færdige trykresultat - dog på nær opløsningen og dermed også farverne, de er kun vejledende. Kunden kan hermed have sin sag godkendt, inden vi overhovedet begynder at tage fat.

Vi vil selvfølgelig stadig stå til rådighed, hvis der er noget en kunde bliver i tvivl om. Men efter en kort instruktion og jævnlig brug af teknikken, vil systemet give kunden luft i planlægningen. Så behøver man ikke pludselig bryde en sag, fordi man lige skal tjekke og godkende en sag man faktisk allerede havde afsluttet og sendt til trykkeriet. Man kan efter at have fået et produktionsnummer og oplyst trykkeriet om størrelse og sideantal, hurtigt få sin sag godkendt og ekspederet videre og kan koncentrere sig om sine igangværende sager, uden at skulle sidde og vente på trykkeriets korrektur.

Smidig arbejdsgang
En rigtig god ting ved systemet er, at man ved at få sit blad lagt op sidevis, tjekket og godkendt løbende, skal en hel sag ikke vente på et par enkle sider, som er hindret af en sidste korrektur eller en annonce, der ikke er dukket op. Kunden kan få alt på plads og have sin sag klappet og klar, og næsten godkendt, så man kun skal koncentrere sig om en eventuelt sidste ting, inden sagen egentligt kan gå i trykken.

De mere avancerede grafikere kan få deres kunder til at se på sagen via programmet, og ad den vej faktisk have sagen klar til tryk, lige når kundens kunde siger god for korrekturen. Dvs. man kan arbejde i highres PDF-filer, og skal ikke lave lowres e-mail-korrektur, for til sidst at skulle lave en trykklar PDF-fil til os.

Programmet er dog som alle andre programmer, vigtig at bruge regelmæssigt ..!

Et forløb uden steps

Vi har alle set det - og undret os - for da vi lavede forløbet, så det jo godt ud!
Som mange sikkert ved, er Photoshop ikke det bedste program at lave gradueringer, forløb, udtoninger eller hvad vi nu kalder det, med.

Hvis Photoshop ikke har dedikeret 4 gange det RAM, som det billede man arbejder med har, skal programmet ”låne” plads på harddisken, dvs. den laver små ophold i beregningerne af en graduering. Selvom det kun er marginaler, bliver de tit at se, og jo mere man stirrer på et forløb, jo tydeligere bliver det. Problemet kan også opstå, hvis man laver en for kompakt PDF-fil. Når Acrobat komprimerer dataene, laver den regneformel for gradueringerne, og ”overgangene” bliver måske endnu tydeligere.

Et godt råd er at lave forløbene i Illustrator eller i Indesign og så ZIP-pakke, eller lade være med at komprimere. PDF-dokumenterne fylder så væsentligt mere, fordi programmet beholder alle korrekte data. Det prøver ikke at lave regnestykkerne i formler, som en komprimering gør.

Vil lige minde om, at ifølge Adobe understøtter Acrobat PDF-filer i ældre niveauer som 1.3 og 1.4, ikke lag, gennemsigtighed osv. Det sker først fra niveau 1.5 og de sidste effekt-tiltag først fra niveau 1.6. Et uheldigt sammenfald er, når der laves PDF-filer i niveau 1.3 og komprimeres. Her forsvinder der rigtig mange data, og kvaliteten bliver måske ikke helt, som man har forestillet sig. Det kan sagtens trykkes, i mange tilfælde også godt nok, men det kunne være bedre.

Længere ud i det blå

De blå farvetoner har utrolig stor betydning for den stemning, som et billede formidler. Tænk på et græsk postkort, hvor hvide huse står knivskarpt på en baggrund af himmel og hav, der kappes om at være mest blå. Et billede, der hos mange kalder glade ferieminder frem og vækker lyst til at rejse igen.

Blå er en stor spiller i farverummet, men somme tider kan de blå nuancer kamme for meget over i det violette. Derfor anbefaler PE offset nu ICC-farveprofiler fra det tyske colormanagement firma BasICColor GmbH som standard. Med denne profil kan vi komme længere ud i det blå og få flere nuancer med, uden at ryge helt ud i det violette.

Det er løsningen af en konkret opgave, der har ført til beslutningen om at anbefale BasICColor som standard frem for den mest udbredte serie af farveprofiler, der også er bygget ud fra UGRA / FOGRA’s seneste standarder.

Vi skulle producere en meget flot plakat, men de første prøvetryk ydede slet ikke det originale billede retfærdighed. Alt for mange af de blå nuancer forsvandt simpelthen. Derfor gik vi på jagt efter en anden farveprofil, der kunne løse problemet, og resultatet blev en helt anden plakat. Wow!

Efter at have arbejdet mere med BasICColor, anbefaler vi nu profilerne herfra som standard.

Profilvalg?

Farveprofilerne er meget avancerede, men de er ikke løsningen på det gode billede, sådan som nogen fejlagtigt tror. Fotografens ”skud” og den efterfølgende billedredigering på en god og korrekt kalibreret skærm er stadig helt afgørende. Husk at vælge den rigtige icc-profil, der passer til den valgte papirtype.

Specielt er det vigtigt på det ubestrøgede papir. CMYK-konverteringen med den helt rigtige icc-profil gør, at vi kan påføre den farvemængde som f.eks. offsetpapir kræver.
Uncoated papir kræver faktisk dobbelt så meget i farvemætning for at holde ISO-standarderne og for ikke at virke for flade, nedtonede eller grå. BasICColor har udviklet en speciel icc-profil der gør brug af GCR teknikken, sådan at der ikke er en for høj farvemætning i skyggen. Vi kan derved opnå helt fantastiske farver på ubestrøget papir, og en langt sikrere og kortere tørretid. Dette uden at gå på kompromis med at give farven for meget pulver og samtidig ligge med en farvemængde i underkanten af det opnåelige.
Kort beskrevet: Ved at trække farve ud af et billede, kan vi opnå langt flottere, klarere og stærkere farver i billedernes mellem-toner, hvor de egentlige farveindtryk ligger.

Bedre farver...

Det giver langt fra det bedste resultat at køre ”fuld farvelade” på en tryksag – især ikke når du vælger en af de sugende ubestrøgede papirtyper, som for eksempel offsetpapir.

Farverne kommer oftest til at blive for mørke eller matte. Den store mængde farve forlænger tørretiden, og der kan opstå problemer med afsmitning i efterbehandlingen.
Faktisk kan man opnå meget farvestærke billeder ved at trække farve ud af billedernes mørke områder (skyggen) og kompensere med sort,  for så kan trykkeren holde den korrekte farvesværtning, der passer til papirvalget.

Papirtyper
Ved billedbehandlingen er det vigtigt at vælge den farveprofil, der passer til papiret.
Vi skelner mellem fire hovedtyper af papir: Glittet, matbestrøget, ubestrøget og ekstra sugende ubestrøget (offset).

Det glittede papir suger mindst farve, og det kan klare en farvemætning på tæt ved 400% (100 procent for hver af de fire trykfarver). Matbestrøget papir suger lidt mere, og vi anbefaler her en farvemætning omkring 300%. De bedre kvaliteter af ubestrøget papir kan ofte klare op til 300%, mens vi ved tryk på offsetpapir helst skal ned på en farvemætning under 280% og for nogle typers vedkommende får man det bedste ud af farverne ved at gå helt ned i 240-260% i skyggen.

Raster
Papirtypen er også afgørende for, hvor fin en raster, der bør anvendes til billederne.

Ved de sugende papirtyper kan det være nødvendigt at bruge en lidt grovere raster med 54-60 linjer pr. centimeter i stedet for de sædvanlige 70-80 linjer pr. centimeter. De bedste kvaliteter, f.eks. glittet, kan fint klare 100 linjer. Men tommelfingerreglen er: jo finere raster, des mørkere tryk får man.

Når vi bruger almindelige standardfarver til trykning på offsetpapir, skal papiret helst ligge et par døgn for at fuldtørre. Efter bare en time eller halvanden virker papiret ellers nogenlunde tørt, men efter 6-8 timer koger farverne op før den afsluttende tørring, det giver så en afsmitningsrisiko.

Installering af ISO ICC profiler

Du skal umiddelbart bruge to ICC-profiler, f.eks. “ISOcoated_v2_300_bas.icc” til bestrøget papir og “uncoated_FOGRA29_GCR_bas.icc” til ubestrøget papir.

I Windows højreklik på profilen og vælg “installér profil”.

Windows:  C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended

På Mac lægges profilerne i profil-mappen:
Mac:  Library\Application Support\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Du kan nu åbne Adobe Photoshop og tjekke om filen er rigtig arkiveret.

Adobe Photoshop:  Edit\Color Settings\Working Space\CMYK
(ICC-profilen skal nu fremgå af listen).

Standard ICC-profiler?

ECI (European Color Initiative) og basICColor har frigivet nye ”standard” ICC-profiler, til både ark- og rotationstryk.

Nogle af de nye profiler er tiltænkt heatset rotation på henholdsvis Machine Finished papir (MFC) og standard avispapir (Standard Newsprint). Derudover er der udarbejdet nye ICC-profiler til tryk med stokastisk raster. Argumentet for de nye profiler er, at tryk med stokastisk raster kan afvige kulørmæssigt fra tryk med konventionel raster, og at der for at få et bedre match mellem tryk og prøvetryk bør anvendes dedikerede ICC-profiler.

Derudover er der meget stor forskel i punktbredning (toneværdistigning) mellem konventionel og stokastisk raster. Anvender man samme ICC-profil til begge rastertyper, kræves der en meget kraftig kompensationskurve på CtP-anlægget for stokastisk raster. En kraftig korrektionskurve kan, i forbindelse med en eksisterende lineariseringskurve, medføre synlig posterisering (knæk i forløb).

Mens de nuværende ”ISO Coated” ICC-profiler er baseret på en gennemsnitlig punktbredning på 14% i mellemtonen, er de nye ”PSO Coated NPscreen” ICC-profiler baseret på en punktbredning på 28%. Disse ICC-profiler vil dermed medføre markant anderledes separationer end ”ISO Coated”-profilerne, i det kompensationen for punktbredning groft sagt er dobbelt så kraftig. Det kræves derfor et tæt samarbejde mellem tryksagskøber og trykkeri, hvis disse skal anvendes.

“NPscreen” står for non-periodic screening, der er den engelske betegnelse for ikke-periodisk raster (også kaldt stokastisk raster eller FM raster). Der skal også lægges mærke til, at ECI har brugt begrebet “PSO_Coated” i stedet for ”ISOcoated” som i de tidligere ICC-profiler fra ECI. PSO står for ProcessStandard Offset. ICC-profilerne fra ECI er ikke godkendt eller blåstemplet af ISO, og man har derfor fjernet ”ISO” fra profilnavnene.

Dette kan forhåbentligt modvirke den forvirring, det har medført at man har brugt ”ISO”-navnet i et sæt ICC-profiler. Dette har tidligere medført den misforståelse, at det at trykke efter den internationale trykstandard ISO 12647-2 betyder at man har været fastlåst til nogle helt bestemte ICC-profiler.

PSO der er tilføjet i navnene på nogle af de nye profiler står for ”Process Standard Offset printing” og er tilføjet for at understrege at profilerne er baseret på parametre der overholder de internationale standarder. Udgangspunktet for PSO er internationale standarder som f.eks. ISO 12647-2 for proceskontrol af heaset rotation og arkfødet offsettryk, samt  ISO 15930 der dækker udveksling af tryk-data ved brug af PDF/X.

Trykker man efter ISO 12647-2 står det frit at vælge hvilken ICC-profil man vil anvende, så længe denne profil er baseret på trykstandarden og der foreligger et klart aftalegrundlag mellem kunde og trykkeri.

Hvis man er i tvivl om hvilken icc-profil man skal vælge, især hvis de efterfølgende trykkonditioner endnu er ukendte, er det en god ide til offset at vælge ”ISOcoated_v2_300_bas.icc”, da den allerede er meget udbredt og samtidig fleksibel pga. max. 300% total farvedækning, hvilket er fordelagtigt til både offset- og rotationsopgaver.



Billedbehandling

Alle fotos bør (som minimum) billedbehandles, farvejusteres, tilføjes skarphed og lys / skygge / kontrast finindstilles for at opnå optimal reproduktions-kvalitet.
Godt billedmateriale er en helt afgørende forudsætning for at opnå et flot slutresultat.

Indstillinger i PhotoShop
Lav to standard-indstillinger under “Color Settings” præcist som vist her til venstre, og gem disse ved at trykke “Save”.
ISO_Coated indstillingen anvendes til bestrøget papir (silk, gloss etc.), mens ISO_uncoated er til ubestrøget papir (alm. sugende offsetpapir).
Start altid en produktion op med, at vælge korrekt Color Settings i PhotoShop, når papirkvaliteten er valgt.
Alle billeder, som du skal bruge i en produktion, skal åbnes i PhotoShop og du skal sige “ja” til at konvertere til “Working-CMYK” og “Working-RGB” - uanset om du arbejder i RGB eller CMYK.
Du kan arbejde både i RGB og CMYK, men arbejder du i RGB så skal du huske at vælge følgende indstilling: Under “Proof Setup” sættes flueben i “Proof Colors”. Når du gør dette, arbejder du fortsat i RGB, men ser billedet i CMYK.

Indstillinger i Acrobat
Du starter altid med at vælge ISO_Coated eller ISO_Uncoated under “Preferences” og “Color Management”.
Under “Print Production” og “Output Preview” vil den korrekte ISO-profil kunne ses, og du skal sikre at der altid er flueben i “Simulate Overprinting”. Når du vælger “Output Preview” vil du se billedet, som det bliver trykt. Uanset om dit billede er RGB eller CMYK.

Instillinger i InDesign
Du starter din InDesign opgave ved under “Edit” at vælge “Colour Settings” og vælge enten “ISO_Coated” til bestrøget papir eller “ISO_Uncoated” til ubestrøget papir. Når du åbner et InDesign dokument skal du sige “ja” til at konvertere til “Working-CMYK” og “Working-RGB”.

Sort-hvid repro i ISO-kvalitet
For at kunne se sorthvide billeder bedst muligt i PhotoShop og Acrobat, vælges “Simulate Black Ink” under “Proof Setup”og husk at lyseste områder i billederne skal være 4% og mørkeste 96%, da billederne ellers vil lukke i skyggen og “brænde” ud i højlyset. Optimal konvertering af farvebilleder til sorthvid sker ved at vælge Image/Adjustment/Black_And_White i PhotoShop og bruge ”skyderne” til at sikre bedst mulig gengivelse af især mellemtone områderne. Ved eksport fra InDesign af rene sorthvide opgaver uden farvesider overhovedet, anbefales indstilling “No Colour Conversion” og “Dont Include Profiles”.

RGB eller CMYK workflow
Når du følger denne udførlige vejledning, kan du frit vælge imellem at arbejde i RGB eller CMYK workflow. Hvis man f.eks. blander RGB og CMYK i et dokument, Pixel-grafik i RGB og Vectorgrafik i CMYK - tekst, kasser, streger o.s.v. - er det vigtigt når man laver en PDF til tryk, at Color Conversion står til “Convert to Destination (Preserve Numbers)”, for så ændre Profilen ikke de valgte CMYK-farver, som den ellers ville gøre. Fordelen ved at arbejde i RGB er, at man kan nøjes med at have én version af hvert billede, mens ulempen er, at man ikke har 100% kontrol over det færdige trykresultat i CMYK-farver.

Kalibreringsforslag

Hvis man ikke har et kalibreringsværktøj, et ISO-kalibreret workflow eller et ISO-godkendt prøvetryk-ark til at kalibrere manuelt efter, er der en uortodoks måde at kalibrere sin skærm på … farvesikkerheden er dog kun vejledende.

Start PhotoShop og vælg f.eks. “ISO_Coated” under Color Settings. Sammenlign med et digitalt ISO-prøvetryk kalibreringsark og indstil nu (manuelt eller via din skærms software) sådan, at billederne i PhotoShop er i overenstemmelse med kalibreringsarket.
Arbejder du med ubestrøget papir, kan skærmen indstilles via en “ISO_Uncoated” profil, samme fremgangsmåde.


Der kan også gøres brug af et billede, evt. en forside eller helst flere, man allerede har fået trykt efter ISO-standarden. Farverne på et trykark ændrer sig dog med tiden, alt efter hvor meget farve der er på, hvilken kvalitet trykfarven har, og hvilken reaktion papiret har på farve-kvaliteten. Sådan en tryksag skal dog udskiftes ofte, helst en gang i måneden!

Lav dine egne Settings

Men det er kun brugbart, hvis skærmen jævnligt kalibreres, og hvis den ikke ændre sig for meget. Dvs. er af en bedre kvalitet og helst ikke over 3 år. Ellers handler det om at kende sin skærm, og her er det praktisk at have et billede, og en tryksag, der ligger mørkt arkiveret, som man kan holde op mod hinanden, for ”selv at blive kalibreret”. - Tryksagen skal man huske at udskifte hvert kvartal, da trykfarverne ændre sig, alt efter kemiforholdene mellem farven og papiret, og opbevaringforholdene. - Det bedste er at have et UV-bestandigt Prøvetryk.

Colour Settings i Photoshop. Under Edit. > Her sætter man skærmprofileringen til det ønskede papir.

Hvis man justere billeder visuelt, så kan man ikke regne med, at man laver de samme indstillinger om morgen, som man ville gøre om eftermiddagen. Derfor skal man kalibrere sig selv, lige inden man går igang. Hvis man ikke går efter konkrete farve-koder, som man kan huske fra gang til gang, eller har noteret som huskeregler.

OBS: Adobe RGB (1998) har et lidt større farverum, i forhold til sRGB.


Ikke helt så vigtigt, da Indesign alligevel kun laver et nogenlunde gennemsnit af farverne, derfor kan man ikke stole på dem. Det gælder også for Illustrator.

Colour Settings i Indesign, under Edit. > Her sætter man skærmprofileringen.