Miljøets vingesus kan høres
Svanemærket og FSC er anerkendelser til papir, som tager hensyn til miljøet. Det er en melodi uden mislyde og i høj grad et spørgsmål om takt og tone. Det leverer vi selvfølgelig også.
Miljølicenser
Hos PE offset forholder vi os til de øgede krav til miljøet. Vi kan tilbyde at miljøcertificere eller klimakompensere tryksager på følgende områder: Svanemærket, FSC mærket eller CO2 neutral.




Svanemærket: svanemærket viser, at tryksagen er godkendt efter en undersøgelse der indbefatter miljøpåvirkningen fra råvare til affald. En svanemærket tryksag produceres efter et pointsystem, hvor hver delproces i tilblivelsen tildeles points, og til slut skal den samlede tryksag være produceret med et max. antal ”strafpoints” for at kunne kalde sig svanemærket.


SW-COC-004155
© 1996 Forest Stewardship Council A.C.

FSC (Forest Stewardship Council) er en politisk uafhængig organisation som certificerer virksomheder, der er miljøbevidste i deres valg af papir og træ. Når man køber et FSC - produkt, bidrager man til beskyttelse af miljøet og bevaring af skovene. FSC s mission er, at fremme økonomisk og social bevidst skovbrug af verdens skove, herunder at også skovarbejderne har ordentlige arbejdsvilkår. Når man bruger FSC logoet på en tryksag, viser det at råmaterialet i papiret kommer fra bæredygtigt skovbrug.




CO2 neutrale tryksager: er en mulighed for at klimakompensere sin tryksag. Kompensationen udregnes ud fra kuldioxid udslippet fra produktion af tryksagen - og evt. også transporten. Man køber en kvote (betaler en afgift) hos en udbyder for f.eks et ton CO2, og derved bidrager man til at modvirke drivhuseffekten på vores planet. Pengene fra kvoterne går til klimaforbedringsprojekter, der er med til at nedbringe verdens samlede CO2 udledning.

Med ovenstående tiltag er vi rustede til at imødegå ønskerne om større hensyntagen til miljøet i fremtiden.



PE offset er en del af Graphic Wave -  klik her