De rigtige folder
En ny fuldautomatisk falsemaskine øger kapaciteten i vores produktion af foldere. Maskinen er en Heidelberg Stahl folder 82, og det bliver den første i Danmark af netop den type.
I maskinens hovedstation er der 6 lommer til falsning, og dertil kommer mulighed for yderligere 4+2 lommer, så der er et utal af forskellige falsemuligheder. Automatikken gør det nemt at omstille fra den ene opgave til den anden, og produktionen af foldere bliver endnu hurtigere.
Vi er klar, når du skal have lagt papiret i de rigtige folder. Også med ideer til, hvordan din folder kan komme til at se lidt anderledes ud end de fleste.
|